Classic Rock Festival

Classic Rock Festival er et initiativ der går sin sejrsgang over alt i Danmark. Og nu kommer det til Kalundborg!

23. november kl. 20:30 Dørene åbner kl. 19:30
150 kr. / i døren 200 kr.
Kordilgade 6B 4400 Kalundborg

Classic Rock Festival

Classic Rock Festival er et initiativ der går sin sejrsgang over alt i Danmark. Og nu kommer det til Kalundborg!

Man tager nogle af landets allerbedste jam/tribute bands inden for Classic Rock genren, beder dem spille en time hver på samme aften - og så har du opskriften på en legendarisk rock oplevelse!

23/11 leveres festen af Falling Hazard - Thin Lizzy Tribute, Whitesnake Tribute og Ozzy Jam. Alle tre band hører til blandt de absolutte sværvægtere på den danske musik scene og der er lagt op til en aften med masser af luftguitar og skrålen med på alle de store rock klassikere.

Falling Hazard:
BRANDVARM TRIBUTE TIL THIN LIZZY

Danmarks flittigst optrædende tribute til Thin Lizzy, dansk-svenske Falling Hazard, er brandvarme, når de på førstedagen optræder på Classic Rock Festival på High Voltage. Bandet har turneret København, Sjælland, Fyn og Sydsverige. Weekenden før Classic Rock Festival optræder Falling Hazard på et stort, svensk MC-træf.

Masser af guitarer og rigtig mange hits. Gode, genkendelige sange og masser af høj live-energi. Det er, hvad Danmarks flittigst optrædende hyldest orkester til Thin Lizzy, Falling Hazard, byder på.

Bandet er en stærk kvartet, hvor de to faste guitarister, Theis Henriksen og Janne Stark, i overbevisende stil skaber Thin Lizzys signaturlyd, som er båret af guitarharmonier og stærke soli. Rytmisk formår Juri Møller Rasmussen (trommer) og Lars Schmidt (bas) at fange det karakteristiske, lette og sine steder ganske funky Thin Lizzy-swing.

Falling Hazards optrædener har taget fart efter, at den internationalt anerkendte svenske guitarist Janne Stark er kommet med i bandet, som har optrådt flere gange på Rockbåten i Sverige, på High Voltage og Halmtorvet 9 i København, Posten i Odense, Vershuset i Næstved, Lygten Station, Zeppelin Rock Bar, Valby Kulturdage, Rødager, Jernstangen og mange andre steder.

Janne Stark har været en fremtrædende del af den svenske metal- og hardrockscene siden slutningen af 1970’erne først med Overdrive og siden med et væld af andre bands. I disse år er han en stærk guitarist i Grand Design samt i Locomotive Breath, Mountain of Power og nu helt aktuelle Merryweather – Stark. Vokalen i Falling Hazard tager guitarist Theis Henriksen sig af på yderst autentisk vis. Theis Henriksen og Lars Schmidt er kendte fra Mighty Blues Band.

Der bliver selvfølgelig spillet de store Thin Lizzy-hits som Whiskey In The Jar, The Boys Are Back In Town og Dancing In The Moonlight. Og så bliver der også plads til nogle af de mere sjældne og eksotiske sange fra Thin Lizzys store bagkatalog – og sange, som ikke er blevet officielt udgivet.

”Thin Lizzys musik er eviggyldig og kan stadig sparke en rigtig god fest i gang. Der kan danses og synges med. Der er tale om sange om musik, som er stærkt vanedannende og iørefaldende, tekster, der rammer lige i hjertet og guitarspil af absolut topklasse,” siger bassist Lars Schmidt.

Falling Hazard har nu indledt sangskrivningen til bandets debutalbum, bestående udelukkende af egne kompositioner – i stilen groovy 70’er guitar hard rock.

FALLING HAZARD – THIN LIZZY TRIBUTE:
Theis Henriksen: Sang, guitar
Janne Stark: Sang
Juri Møller Rasmussen: Trommer
Lars Schmidt: Bas

Booking og yderligere oplysninger: Lars Schmidt – 30 10 33 16lars.schmidt@hotmail.com

Følg Falling Hazard på Facebook: https://www.facebook.com/Falling-Hazard-1611043849159370/
Hjemmeside: www.fallinghazard.com

Whitesnake Tribute:
ROCK-PROFILER I SPIDSEN FOR WHITESNAKE TRIBUTE

Rutinerede og hårdtslående Whitesnake tribute er et imponerende hold af tunge profiler som igennem tiden har spillet eller spiller i bands som Jane Doe, Pangea, Libido Overdrive og Witch Cross, er samlet i denne opsætning anført af sanger Jesper Højer, som både er kendt fra DR’s ”Stjerne for en aften” og succes-koret Læderhalsene.

Whitesnake tribute, der har eksisteret siden 2007, formår at leverer varen med hits som ”Is This Love”, “Here I Go Again” & “Still Of The Night” og tryllebinder publikum fra allerførste strofe.

De udstråler både seriøsitet og åbenlys spilleglæde med respekt fra de originale indspilninger. Vi bliver fanget af det enorme lydbillede, og bliver ført tilbage til dengang det hele startede i midt 70erne. Stilsikkert fører de os gennem en imponerende rejse med nogle af rockhistoriens største radioklassikere.

Netop dette band tager hånd om den enkelte detalje i musikken, og der ikke bliver gået på kompromis på nogen niveauer. Alt er gennemført til mindste detalje og dette afspejles tydeligt i deres professionelle liveoptræden.

Whitesnake Tribute er:
Jesper Højer: vokal
Jesper Haugaard: trommer
Rasmus Løndal: guitar
Søren Grening: keyboards
Ernst Sørensen: guitar
Jan Engstrøm: bas

Whitesnake Tribute på Facebook:
https://www.facebook.com/WhitesnakeTributeDK/

Ozzy Jam:

Ozzy Jam hylder The Prince of Darkness, The Blizzard of Ozz, The Godfather of Heavy Metal.

Ozzy Jam spiller alle de kendte numre fra hele hans solokarriere og i selskab med Ozzy Jam vil man derfor kunne synge med på numre som Crazy Train, Bark at the Moon, Mama I’m coming home, No more tears og Mr. Crowley. Og man kan lufte den nostalgiske luftguitar til alle de melodiske guitarsoli fra Randy Rhoads, Zakk Wilde og Jake E. Lee.

Bandets medlemmer er alle meget rutinerede musikere fra den danske live-scene og har fortid i mange forskellige bands, både kopi og original musik. Bandet sætter en ære i at ligge så tæt som muligt op ad Ozzys visuelle stil og lyd og der er garanti for en oplevelse ud over det almindelige - som det også er med The Prince Of Darkness.

Ozzy Jam på Facebook:
https://www.facebook.com/ozzyjam.dk/

Seneste nyt fra Facebook

Hold dig opdateret med spændende nyheder fra vores facebookside!